Sådan får du din podcast i Googles podcastunivers
Med få klik kan du nu udgive din podcast i Google og desuden få lytterdata fra Googles podcastsystem.
Dette blogindlæg er senest redigeret i juli 2020.
Det er lige så vigtigt at have sin podcast liggende hos Google, som det er at have den hos Apple Podcasts/iTunes, for Google satser stort på podcasting og er sammen med Spotify den mest oplagte kandidat til at indtage den position på android-telefoner, som Apple har på iPhones.
Alene i 2020 er Google kommet med en podcast app til iOS-telefoner, brugertilpassede lytteanbefalinger og en hjemmeside for podcast, som er meget oplagt at linke til, når du promoverer en podcast på sociale medier eller nyhedsbreve – fordi alle har adgang til Googles side, og linket virker på alle mobiltelefoner.
I maj 2020 lancerede techgiganten så en podcast management-side, Google Podcasts Manager, som gør det nemt og bekvemt at udgive en podcast i Google.
I samme tjeneste kan du desuden se lytterdata over, hvordan din podcast klarer sig i Google.

Sådan får du din podcast vist i Google
Med lanceringen af Google Podcasts Manager er det blevet nemt at udgive i alle relevante Google-tjenester med nogle få klik.
Kopiér dit RSS feed, og indsæt det her, så kommer din podcast i Google – typisk i løbet af 3-5 dage.
Hvis du ikke selv aktivt tilmelder dit RSS-feed til Google, kommer din podcast nok alligevel i Google i løbet af et par uger efter, du udgiver den første episode på en podcastkanal. Google sender nemlig bots rundt på nettet, der søger efter og indekserer lydindhold, og hvis du har din podcast liggende hos en pålidelig podcast host som f.eks. Spreaker eller Libsyn, foregår det hele automatisk, men også lidt langsomt.
Oplever du problemer med at få udgivet i Google, kan du tjekke denne side for løsningsforslag.
Gør krav på din podcast i Google
Hvis din podcast allerede ligger i Google, er det alligevel en god idé at tilmelde dit RSS-feed til Google Podcasts Manager, da du så får adgang til en oversigt over lytterstatistik.
Det foregår på samme måde, som hvis du skulle udgive en podcast – klik på dette link, og indsæt dit RSS-feed, så gør du krav på (claimer) feedet, og kort efter får du adgang til et lytterstats-modul, hvor du blandt andet kan se, hvor længe folk lytter med, og om nogen eventuelt springer fra.
Her bliver din podcast listet
Google har en række tjenester, hvor din podcast podcast udkommer:
- Google Search (søgeresultaterne)
- Google Podcasts (podcast app samt hjemmeside)
- Google Assistant (stemmetjenesten)
- Google Home (smart højtalersystem)
Læs også
Kontekst & Lyd er et
podcastbureau med
speciale i at udvikle og
producere podcasts til
virksomheder og organisationer.
Adresse
Kontekst & Lyd
Gl. Kongevej 11, 3. sal
1610 København V
CVR-nr.: 38203649