Sådan laver du gode speaks til podcast

Du behøver ikke have adgang til et lydstudie for at få god lyd på dine speaks. Her er en guide til god lyd i hjemmestudiet.

God lyd på dine podcastproduktioner er essentielt, og den bedste lyd skaber du i et lydstudie. 

Men hvad gør du så, hvis ikke du har adgang til et professionelt lyd- eller radiostudie?

Læs også: Vi producerer podcasts for jer fra A til Z

Vi har fundet et setup, som du kan bruge til at optage varm og autentisk lyd derhjemme eller på kontoret. Setup’et fungerer rigtig godt i et helt almindeligt mødelokale, og så kan det relativt nemt foldes sammen og transporteres.

Det skal du bruge

En god kondensatormikrofon

Mens dynamiske mikrofoner kan være rigtig fine, især under lettere støjende optageforhold, så får du bare i langt de fleste situationer den bedste lyd med en kondensatormikrofon.

Et bud på en god kondensatormikrofon er Rode NT1000 fra det australske firma Rode, der leverer topkvalitet til en fornuftig pris.

Mikrofonen giver en klar, varm og fyldig klang.

Den optager med cardiod pattern, hvilket betyder, at den optager i et hjerteformet område foran mikrofonen, som gør, at den ikke optager alt for meget lyd fra siden. Du bør altid vælge en mikrofon med cardioid pattern til voice overs – især hvis optagelsen ikke foregår i et professionelt studie.

Husk at tilkøbe shock mount, XLR-kabel og mikrofonstativ.

Pris: Rode NT1000 kan købes for cirka 2500 kroner inkl. moms. Hvis du ønsker et billigere alternativ, kan vi anbefale Rode NT1, som koster cirka en tusse mindre.

Kaotica Eyeball

Efter at have undersøgt utallige muligheder for at bygge mobile akustikplader og lignende, fandt vi den perfekte løsning til at indkapsle lyd i situationer, hvor man ikke har adgang til et lydstudie: Den såkaldte Eyeball fra canadiske Kaotica.

I stedet for at gøre en masse ved det eksisterende lokale, omkranser eyeball’en mikrofonen og skaber sit eget lille rum rundt om mikrofonen. Det blå øje fungerer samtidig som et glimrende pop-filter.

Kaotica Eyeball er et must-have for alle, der vil lave god lyd, men ikke har lyst til eller muligheden for at plastre vægge og loft til med akustiske absorbanter.

Resultatet er virkelig godt, for den gør både lyden skarp og tør, samtidig med at den afskærmer udefrakommende støj og får lydbølgerne til at ramme mikrofonen rigtigt.

De såkaldte mic screens giver slet ikke samme effekt.

Pris: En Kaotica Eyeball kan anskaffes til cirka 1200 kroner, hvilket er et ret billigt alternativ til en større lydisolering.

Zoom H5

Den enkleste måde at optage på er ved at benytte en digital recorder, og her er H5 fra japanske Zoom et godt alternativ.

Ved at bruge en digital recorder, undgår du at skulle slæbe rundt på computer og eksternt lydkort.

H5’eren er lidt en alt-i-1-maskine, for udover at du kan optage gode speaks ved at koble din mikrofon til recorderen med et XLR-kabel, er der også en indbygget en rigtig god intern XY-mikrofon, som kan bruges til reportage-optagelser, cleansound og lignende. Du har også mulighed for at koble to mikrofoner til samtidig og dermed optage interviews med god lyd.

Vær opmærksom på, at en kondensatormikrofon skal bruge phantom power for at fungere, hvilket langt fra alle digitale recordere understøtter, men det gør H5’eren.

Pris: Zoom H5 koster ca. 1800 kroner.

Krav til lokationen

  1. Først og fremmest skal du finde et lokale uden udefrakommende støj. Køleskabe, computere, udluftningsanlæg og andet, der brummer, er et totalt no-go. Sluk apparaterne, eller find et andet sted.
  2. Hold også behørig afstand fra motorveje, børnehaver og storgrinende kollegaer.
  3. Find et lokale med fornuftig akustik. Din lyd skal gerne være så tør og så lidt rungende som muligt, og det opnår du ved at være et sted, hvor lyden absorberes og ikke har nemt ved at blive kastet frem og tilbage. Det perfekte lokale har masser af asymmetriske vinkler, tæpper, puder, akustikplader, bløde møbler og ujævne overflader. Et lokale, der er firkantet, tomt, og med hårde overflader giver dårligere lyd – men kan sagtens bruges. Brug alle de sofapuder og jakker, du kan finde, og hæng dem op i lokalet til at bryde hårde overflader.

Bliv klogere på hvordan en podcast bliver til

Læs også

https://kontekstoglyd.dk/sadan-podcaster-du/

https://kontekstoglyd.dk/sadan-distribueres-en-podcast/ 

 

 

Hold dig opdateret om podcasting

Følg vores nyhedsbrev

Kontekst & Lyd er et
podcastbureau med
speciale i at udvikle og 
producere podcasts til
virksomheder og organisationer.

Kontakt os

(+45) 6020 7080
kontakt@kontekstoglyd.dk

Adresse

Kontekst & Lyd
Gl. Kongevej 11, 3. sal
1610 København V

CVR-nr.: 38203649