Hver fjerde dansker mellem 20 og 39 år lytter til podcasts ugentligt

Ny rapport fra DR viser, at podcasts hittede i 2017. Det samlede ugentlige lyttertal steg næsten 70 procent fra 2016 til 2017. Størst er stigningen blandt de 20-39-årige, hvor 25 procent bruger podcasts ugentligt.

NB! DETTE BLOGINDLÆG ER FRA JANUAR 2018 – LÆS HER OM DR’S RAPPORT FRA JANUAR 2019.

Podcastingen har efterhånden fået godt tag i rigtig mange danskere – både blandt yngre mennesker og blandt de lidt ældre. Således lyttede 15 procent af befolkningen i 2017 til podcasts hver uge, hvor det i 2016 kun var 9 procent.

Det viser tal fra DR Medieforsknings årlige rapport fra januar 2018 om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier i det forgangne år.

OBS: Ny rapport udkom i januar 2019 – læs om den her.

Tallene viser også, at:

  • 16 procent af teenagerne lytter til podcasts ugentligt i 2017.
  • 25 procent af de 20-39-årige lytter til podcasts ugentligt i 2017.
  • Hver tredje, der podcaster, er mellem 40 og 59 år.

Den yngre målgruppe er normalvis svær at indfange, men podcastmediets mobilitet og fleksibilitet tiltaler dem. De er også glade for, at man kan vælge indhold on-demand, så de kan høre podcasts, når de vil, og hvor de vil.

 

Antallet af danske podcasts stiger også

I rapporten fremgår det, at de fleste danske podcasts i starten var radioprogrammer, som havde været sendt i radioen, men nu opstår der nye selvstændige formater. Det kan man bl.a. se i stigningen af nye podcasts hver måned. I december 2017 var der 2.057 danske podcasts i iTunes, hvor der året før kun var lidt over 1.400.

“Podcastmediet er ved at modnes i Danmark. I starten var de fleste danske podcasts radioprogrammer, som havde været sendt i radioen, men nu opstår der nye selvstændige formater…”

Podcast er til fordybelse

Det fremgår også, at én af grundene til, at brugen af podcastmediet stiger, er muligheden for at få det hele med. Mediet er perfekt til at gå i dybden med et emne. Jo mere nørdet emnet er, jo mere oplagt er det at lave en podcast om.

For ofte kræver de lidt tungere emner mere forklaring og fordybelse, og med en podcast kan man dele emnet op i flere afsnit, så det bliver lidt lettere at gå til.

NB! DETTE BLOGINDLÆG ER FRA JANUAR 2018 – LÆS HER OM DR’S RAPPORT FRA JANUAR 2019.

Læs også

Hold dig opdateret om podcasting

Følg vores podcast

Læs vores blog

Kontekst & Lyd er et
podcastbureau med
speciale i at udvikle og 
producere podcasts til
virksomheder og organisationer.

Kontakt os

(+45) 6020 7080
kontakt@kontekstoglyd.dk

Adresse

Kontekst & Lyd
Gl. Kongevej 11, 3. sal
1610 København V

CVR-nr.: 38203649