Her skal du udgive din podcast
En podcast bør altid udgives i Apple, Spotify og Google. Men det kan også være en god idé at udgive i diverse podcatchers – og eventuelt også i podcast hostenes egne podcast apps.
Dette blogindlæg er senest opdateret i maj 2022
En podcast skal være nem at finde for dine lyttere – ellers finder folk bare noget andet at lytte til.
Derfor bør du udgive din podcast i de fleste podcast apps, så alle kan vælge at lytte i deres personlige favorit-app.
Heldigvis er det ret nemt at udgive en podcast i de fleste apps. Det kræver en indsats, når du udgiver første episode af en ny podcast, men derefter kører det automatisk.
Vi anbefaler, at du altid udgiver i Apple, Spotify og Google, for så er du ret godt dækket ind – og hvis du har tiden til det, så også i en række andre podcast apps.
Hvad er en podcast app?
En podcast app er en app, hvor du kan søge efter og lytte til podcast. Der findes forskellige former for podcast apps.
Se vores guide til valg af podcast app.
Step 1: Apple, Spotify og Google
Apple og Spotify er de største podcast apps i verden. Her ligger langt de fleste podcasts, og der er rigtig mange, som bruger programmerne til at finde og lytte til podcasts.
Det særlige ved Apple, som gør den til den absolut vigtigste podcast app i verden, er, at de fleste andre podcast apps kopierer Apples podcastbibliotek. Det vil sige, at kendte apps til android-telefoner som f.eks. Castbox og Podcast Addict mange gange dagligt scanner Apples bibliotek og selv udgiver alle de podcasts, som de finder.
Spotify vokser massivt på podcastområdet og har faktisk flere podcast shows listet, end Apple har. Google er ligeledes på vej frem, og din podcast bliver mere søgebar, når den ligger i Googles podcastunivers.
Du udgiver hos de 3 store via programmerne Apple Podcasts Connect, Spotify for Podcasters og Google Podcasts Manager.

Step 2: De næststørste podcast apps
Når din podcast ligger i Apple, udkommer den som nævnt automatisk også i de fleste andre podcast apps, men derfor anbefaler vi alligevel, at du manuelt tilmelder dit RSS-feeds til nogle af de næststørste apps.
Det smarte ved at udgive direkte i en podcast app er, at du bliver uafhængig af Apple, som af og til kan være langsomme til at udgive nye serier og episoder. Indimellem kan der gå timer, fra du har opdateret dit RSS-feed med en ny episode, og til den er tilgængelig i de apps, der først skal søge Apples bibliotek igennem.
I nogle podcast hosts kan du bede hosten om at udgive din podcast direkte i nogle af disse podcast apps, men ellers er det også ret nemt selv at gøre det. Klik på nedenstående links og følg instrukserne, så kører det. Mange steder skal du blot indsætte dit RSS-feed.
Vi anbefaler at udgive i disse podcatchers, fordi de er de mest anvendte i Danmark:
- Podimo – kræver oprettelse af gratis profil.
- Pocket Casts – Kan submittes direkte uden at oprette profil.
- Podcast addict – Kan submittes direkte uden at oprette profil.
- Castbox – Kræver oprettelse af gratis profil.
- Stitcher – Kræver oprettelse af gratis profil. Derefter logger du ind og klikker på ’add a show’ og så kan du tilføje dit RSS-feed.

Step 3: Podcast hostenes egne podcast apps
Til sidst kan du også vælge at udgive din podcast i de podcast hosts, som har en tilhørende podcast app. Her anbefaler vi at sørge for at udgive din podcast i Spreaker, Podbean og Soundcloud, fordi en del danskere bruger dem som deres podcast apps.
Din podcast udkommer automatisk hos den host, du anvender, men ikke i de andre podcast host-apps.
- Podbean – Kræver oprettelse af gratis profil – log derefter ind og brug dette link.
- Spreaker er lidt tricky. Her kan du kun udkomme ved at oprette en profil og importere dine filer og på den måde udgive din podcast i Spreakers app. Dermed er man begrænset af, at man kun kan have 5 timers podcast udgivet gratis hos Spreaker. Opret profil og indsæt dit RSS-feed her. Derefter kan du vælge, at Spreaker automatisk skal sørge for selv at hente og udgive kommende episoder.
- Soundcloud er også noget omstændelig. Opret først gratis profil, og overfør derefter – manuelt – episoder, når du udgiver via dette link.
Læs også
https://kontekstoglyd.dk/sadan-distribueres-en-podcast/
Kontekst & Lyd er et
podcastbureau med
speciale i at udvikle og
producere podcasts til
virksomheder og organisationer.
Adresse
Kontekst & Lyd
Gl. Kongevej 11, 3. sal
1610 København V
CVR-nr.: 38203649