Vores store stofmisbrug er en podcastserie fra Miljøstyrelsen, hvor vært Silja Nørgaard Alstrøm sammen med komiker Louise Brink graver sig ned i, hvorfor vi danskere har den adfærd vi har, når det kommer til tøj.
Podcasten består af fem korte episoder i en sammenhængende fortælling. I hver episode møder vi en ny ekspert – for eksempel en misbrugsekspert, en adfærdsbiolog og en garderobeekspert – som skal hjælpe lytterne til bedre at forstå sin egen tøjadfærd, og hvordan man eventuelt kan lave om på den.
Målgruppen for podcasten er unge mennesker på 15-25 år – en målgruppe som styrelsen tidligere har haft svært ved at nå.
For at nå den unge målgruppe har vi haft fokus lige fra den første konceptudvikling på at tilrettelægge en serie, som passer til de unges medieforbrug. Det vil sige, at podcasten er fortalt i et ligefrem sprog, er hurtigt klippet og ikke nørder alt for meget i dybden, men i stedet er båret af konstant fremdrift.
Podcasten blev udgivet i februar 2024 – og er vores tredje samarbejde med Miljøstyrelsen. Vi har tidligere udgivet podcast-serierne Der stÃ¥r en puma i min have og Plastikalderen.