Miljøstyrelsen ønsker med en podcastserie at hylde de danskere, som hvert år tipper dem om mærkværdige dyreobservationer i den danske natur.
De historier udfoldes i serien ’Der står en puma i min have’, hvor lytterne kommer med under opklaringsarbejdet af nogle af de mest uforklarlige og epokegørende observationer:
For findes der rent faktisk en puma i Herning?
Og hvem var den store rådyr-dræber i Kolding-området i 90’erne?
Podcasten er på fire episoder, hvor hver episode fortæller en særskilt historie om et dyremysterium.
Episoderne er bygget op som en monteret fortælling med de virkemidler, som kendes fra true crime-genren dvs. dramatiserende speaks, interviews med øjenvidner og efterforskere samt et stemningsskabende lyddesign.
Podcasten blev en markant lytter-succes med et højt antal lyttere.
Samtidig formåede et stærkt PR-arbejde fra presseteamet i Miljøstyrelsen at få podcasten nævnt i en lang række medier som for eksempel 22-nyhederne på TV2, P1 Morgen og en lang række lokale og nationale aviser.
Vi har også produceret podcast-serierne Plastikalderen og Vores store stofmisbrug for Miljøstyrelsen.