Sådan udgiver du din podcast i Apple Podcasts

Apple Podcasts – også kendt som iTunes – er verdens største podcastbibliotek, og det er fuldstændig essentielt at udgive din podcast i Apple. Læs her, hvordan du gør.

Når du udgiver en podcast i Apple Podcasts/iTunes, så udgives den automatisk også i langt de fleste andre podcast apps, der findes til både iPhones og til android-telefoner – det er derfor, det er så vigtigt at udgive i Apple.

Det er let nok at få sin podcast i Apples bibliotek – det kræver fire ting:

  1. Et Apple-ID
  2. Et logo/artwork
  3. Et RSS-feed
  4. At du sender dit RSS-feed til Apple – og har lidt tålmodighed.

Apple-ID

Du skal oprette et Apple-ID, som skal bruges, når du udgiver din podcast i Apple Podcasts/iTunes. Den bedste måde at oprette et Apple-ID på er gennem programmet iTunes.

OBS! Når Apple-ID er oprettet, skal du åbne iTunes på ny for at klargøre profilen til udgivelse af podcast – følg blot Apples instruktioner.

Du kan også oprette et Apple-ID online, men uanset hvad skal der logges ind i iTunes en enkelt gang, før du kan udgive en podcast.

Logo/artwork

Man skal have et logo/artwork til en podcast, for ellers vil Apple ikke udgive den. Logoet fungerer som profilbillede på din podcast, og det bør give lytteren et indtryk af din podcast. 

Der skal ikke være for meget tekst på et logo, men det skal selvfølgelig indeholde podcastens navn og eventuelt også navn på udgiver.

Og så er der nogle specifikationer, der skal opfyldes:

  • Logoet skal være i filformatet JPEG eller PNG og i RGB-farver
  • Størrelsen på det skal være minimum 1400 x 1400 pixels og maksimum 3000 x 3000 pixels med 72 DPI.
  • Logoet må maks. fylde 300 KB. 

Læs mere om, hvordan man laver et flot logo

 

RSS-feed

Et RSS-feed er den teknologi, der ligger bag udgivelsen af en podcast. Sådan et får du ved at lægge dine podcastfiler online hos en podcast host – som opbevarer dine lydfiler og hjælper dig med at gøre det let at udgive.

Der er mange forskellige podcast hosts, og et abonnement koster typisk 40-100 kroner om måneden. Opret et en konto, upload dit logo, og udfyld en beskrivelse af din podcastkanal, så får du et RSS-feed, der let kan sendes videre til Apple.

Se vores sammenligning af de bedste podcast hosts 

Udgivelse

Når der er styr på punkt 1-3, er du klar til at fortælle Apple om din nye podcast.
Gå til Podcast Connect, indsæt dit RSS feed, og tryk valider og derefter submit.

Derefter er det bare at vente på, at Apple godkender din podcast, hvilket typisk tager 2-7 hverdage.

Får du fejlmeldinger, når du submitter din podcast til Apple, kan du indsætte dit RSS-feed her og se, hvad der er galt.

Hold dig opdateret om podcasting

Følg vores podcast

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Kontekst & Lyd er et
podcastbureau med
speciale i at udvikle og 
producere podcasts til
virksomheder og organisationer.

Kontakt os

(+45) 6020 7080
kontakt@kontekstoglyd.dk

Adresse

Kontekst & Lyd
Gl. Kongevej 11, 4. sal
1610 København V

CVR-nr.: 38203649