80% af arbejdet i at producere en live-on-tape podcast ligger inden selve optagelsen. Jo mere arbejde, du lægger inden optagelsen, jo bedre bliver podcasten.
Al forberedelsen materialiseres i et manuskript – eller bare manus – som gør det let for dig som vært at holde overblikket under optagelsen og få de ønskede svar fra dine gæster.
Det første, du skal have i orden på vejen mod et godt manus, er, at du har styr på dit koncept – som er en overordnet ramme for hele din podcastserie.
Et koncept indeholder en beskrivelse af, hvad du vil fokusere på i din podcast, hvem du taler til, og hvordan podcasten skal opbygges.
Dernæst skal du have fundet frem til et emne for den enkelte episode og hvem, der skal medvirke for at fortælle om emnet.
Ring og lav et forinterview med de medvirkende, for så får du deres inputs til at finde ud af, hvordan du kan arbejde fokuseret med episodens emne – altså hvordan du skal vinkle historien.
Nu er du klar til at skrive manus.
Et manus kan bygges op på mange måder, alt efter podcastens målgruppe, form og værtens personlige stil og præferencer – men der er nogle generelle tips, som kan være brugbare i alle sammenhænge.
Et manus bør være skrevet i et simpelt sprog og indeholde:
En disposition er et overblik i punktform – lav en tidsangivelse ud for hvert punkt, der indikerer, hvor meget punktet skal fylde. F.eks.
Del dispositionen med dine gæster, og tal den igennem inden optagelsen, så de kan begynde at forberede sig på, hvordan de skal svare.
Det er selvfølgelig godt at vide på forhånd, hvad du vil spørge dine gæster om, så skriv de vigtigste spørgsmål ned og tilføj, hvor lang tid du cirka vil bruge på at få besvaret hvert spørgsmål.
Det vigtigste er dog ikke spørgsmålene, men svarene. Hvis du har lavet et forinterview med dine gæster, ved du også, hvad du gerne vil have af svar på dine spørgmål – skriv også dem ned i stikord.
Det kan også fungere rigtig godt at vide, hvad er er det absolut vigtigste at få svar på. Marker dette med fed – det vil ofte være det spørgsmål, som du kan bruge i dit anslag.
Pas på med at skrive alt det ned, du gerne vil sige. Når du læser op, er der stor fare for, at det netop kommer til at lyde oplæst. Og det kan være lidt anstrengende at lytte til.
Omvendt er det fint at læse ting op, der er lidt mere ”formelle”, som en intro og en outro typisk er. En nedskreven intro giver også en vis ro og tro på, at man kommer godt fra start. En ikke-nedskrevet intro kan få dig til at lyde uforberedt, hvis du famler efter ordene.
En intro bør være ret kort:
Skriv eventuelt en sætning ned, som på en god måde aftslutter snakken om et tema, og skriv også en linje ned som oplæg til næste tema. Måske får du brug for det, måske ikke.
I outroen er det fint at lave en opsummering – enten kan du selv gøre det eller bede gæsten om kort at opremse, hvad der er det mest centrale i vedkommendes svar på dine spørgsmål. ’Så hvis vi skal opsummere, hvad er så det vigtigste at huske, inden man går i gang med at investere?’
Benyt også outroen til at henvise til eventuelle links i show notes, til at besøge din hjemmeside eller til at give en anmeldelse af podcasten. Mind også om, at lytteren kan abonnere på podcasten.
Det er også godt at begynde at se fremad mod næste episode. Fortæl f.eks., hvornår lytteren kan forvente at høre næste episode, og hvad den vil omhandle.