Videre til indhold
  • Produktion
  • Podcasts
  • Viden
  • Om os
  • Produktion
  • Podcasts
  • Viden
  • Om os
Inspirationsmøde

Sådan skriver du manuskript til en live-on-tape podcast

Din podcast bliver bedst, hvis du har et manuskript med under armen, når du går i studiet. Et godt manus er forankret i et koncept og er kun udfyldt med de vigtigste ting, der skal siges.

Magnus Krabbe
20.07.2020

80% af arbejdet i at producere en live-on-tape podcast ligger inden selve optagelsen. Jo mere arbejde, du lægger inden optagelsen, jo bedre bliver podcasten.

Al forberedelsen materialiseres i et manuskript – eller bare manus – som gør det let for dig som vært at holde overblikket under optagelsen og få de ønskede svar fra dine gæster.

Et godt manuskript kræver grundig forberedelse

Det første, du skal have i orden på vejen mod et godt manus, er, at du har styr på dit koncept – som er en overordnet ramme for hele din podcastserie.

Et koncept indeholder en beskrivelse af, hvad du vil fokusere på i din podcast, hvem du taler til, og hvordan podcasten skal opbygges.

Dernæst skal du have fundet frem til et emne for den enkelte episode og hvem, der skal medvirke for at fortælle om emnet.

Ring og lav et forinterview med de medvirkende, for så får du deres inputs til at finde ud af, hvordan du kan arbejde fokuseret med episodens emne – altså hvordan du skal vinkle historien.

Nu er du klar til at skrive manus.

Opbygningen af manus

Et manus kan bygges op på mange måder, alt efter podcastens målgruppe, form og værtens personlige stil og præferencer – men der er nogle generelle tips, som kan være brugbare i alle sammenhænge.

Et manus bør være skrevet i et simpelt sprog og indeholde:

  • Disposition
  • Spørgeguide
  • Nedskrevet intro, outro, overgange f.eks. mellem emner

6 gode råd til sproget

  1. Det er god stil over for lytterne at tænke over sproget i en podcast, og det er vigtigt at tænke over, når du skriver dit manuskript.
  2. Sørg for at snakke i så almindeligt et sprog som muligt. Undlad at bruge unødvendigt lange og komplekse ord og ordstillinger.
  3. Skriv i korte sætninger. Punktum. Ligesom en islandsk saga. Det er lettere at læse. Og lettere at forstå. Det giver også nogle naturlige pauser i speaken.
  4. Du kan også bruge tankestreg til at markere korte pauser i speaken. Markér ord, der skal tryk på med fed eller kursiv.
  5. Læs højt, når du skriver dit manus. Nogle ting fungerer bedre på skrift end i tale, og du opfanger det, når du læser højt.
  6. Find dine egne metoder til at bruge tegn og figurer i et manus til at kunne se med øjnene, hvordan noget skal udtales.

Lav en disposition

En disposition er et overblik i punktform – lav en tidsangivelse ud for hvert punkt, der indikerer, hvor meget punktet skal fylde. F.eks.

  • Intro 1 min.
  • Baggrund 2 min.
  • Dagens emne, 1. del. (Skriv lidt om, hvad I skal omkring i 1. del) 5-7 min.
  • Dagens emne, 2. del. (Skriv lidt om, hvad I skal omkring i 2. del) 5-7 min.
  • Outro 1 min.

Del dispositionen med dine gæster, og tal den igennem inden optagelsen, så de kan begynde at forberede sig på, hvordan de skal svare.

Lav en spørgeguide

Det er selvfølgelig godt at vide på forhånd, hvad du vil spørge dine gæster om, så skriv de vigtigste spørgsmål ned og tilføj, hvor lang tid du cirka vil bruge på at få besvaret hvert spørgsmål.

Det vigtigste er dog ikke spørgsmålene, men svarene. Hvis du har lavet et forinterview med dine gæster, ved du også, hvad du gerne vil have af svar på dine spørgmål – skriv også dem ned i stikord.

Det kan også fungere rigtig godt at vide, hvad er er det absolut vigtigste at få svar på. Marker dette med fed – det vil ofte være det spørgsmål, som du kan bruge i dit anslag.

Skriv intro, outro og overgange ned

Pas på med at skrive alt det ned, du gerne vil sige. Når du læser op, er der stor fare for, at det netop kommer til at lyde oplæst. Og det kan være lidt anstrengende at lytte til.

Omvendt er det fint at læse ting op, der er lidt mere ”formelle”, som en intro og en outro typisk er. En nedskreven intro giver også en vis ro og tro på, at man kommer godt fra start. En ikke-nedskrevet intro kan få dig til at lyde uforberedt, hvis du famler efter ordene.

Introen

En intro bør være ret kort:

  • Lav et anslag, der gør det klart for lytteren, hvad han eller hun får igen for sin tid ved at lytte med. Her kan et eller flere spørgsmål være supereffektivt. En podcast om at lære at investere kunne f.eks. starte med: ’Hvordan kommer du i gang med at investere? Hvad er en aktie egentlig, og hvorfor er det vigtigt at kende de vigtigste nøgletal?’
  • Fortæl derefter lidt om podcasten: ’Du lytter til ’Giv bankbogen vokseværk’ – hvor vi klæder dig på til at komme i gang med at investere’.
  • Fortæl derefter lidt om episoden, dine gæster og dig som vært: ’I dag har jeg allieret mig med Jørgen Jørgensen, der ved alt om køb og salg af aktier. Jeg hedder Helle Hellesen og er din vært – velkommen’.
  • Tilføj andet, der er vigtigt nok til at komme med i introen, men hold den gerne under 5 linjer eller 500 tegn. Som pejlemærke tager det ca. 5 minutter at læse en hel side op, og de færreste har tålmodighed til at lytte i mere end 1 minut til en intro.

Overgange

Skriv eventuelt en sætning ned, som på en god måde aftslutter snakken om et tema, og skriv også en linje ned som oplæg til næste tema. Måske får du brug for det, måske ikke.

Outroen

I outroen er det fint at lave en opsummering – enten kan du selv gøre det eller bede gæsten om kort at opremse, hvad der er det mest centrale i vedkommendes svar på dine spørgsmål. ’Så hvis vi skal opsummere, hvad er så det vigtigste at huske, inden man går i gang med at investere?’

Benyt også outroen til at henvise til eventuelle links i show notes, til at besøge din hjemmeside eller til at give en anmeldelse af podcasten. Mind også om, at lytteren kan abonnere på podcasten.

Det er også godt at begynde at se fremad mod næste episode. Fortæl f.eks., hvornår lytteren kan forvente at høre næste episode, og hvad den vil omhandle.

Læs også

Kontekst & lyd tilbyder interesserede virksomheder og organisationer et inspirationsmøde, hvor vi baggrund af jeres målgruppe og kommunikationsønsker kan komme med et oplæg til et koncept og en pris på podcasten.
Af Magnus Krabbe

Hvad koster det at lave en podcast?

Af Mads Christian Heede

Sådan laver du et flot podcastlogo

Af Magnus Krabbe

Hvad skal din podcast hedde?

Kontekst & lyd ApS
Lydens Hus
Gammel Kongevej 11, 4
1610 København V

CVR: 38203649

Klar på kaffe?

Ring til os
  • 60 20 70 80
Skriv til os
  • kontakt@kontekstoglyd.dk
  • Produktion
  • Podcast
  • Viden
  • Om os
  • Start dialog
Linkedin-in
  • Kontekst & lyd ApS
  • Lydens Hus
  • Gammel Kongevej 11, 3
  • 1610 København V
  • CVR: 38203649

Klar på kaffe?

  • Ring til os
  • 60 20 70 80
  • Skriv til os
  • kontakt@kontekstoglyd.dk
  • Produktion
  • Podcast
  • Viden
  • Om os
  • Start dialog
  • Nyhedsbrev
Linkedin-in
Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Administrer tjenester Administrer {vendor_count} leverandører Læs mere om disse formål
Præferencer
{title} {title} {title}
  • Produktion
  • Podcasts
  • Viden
  • Om os
Inspirationsmøde
  • +45 60 20 70 80
  • kontakt@kontekstoglyd.dk
Linkedin