Regler for brug af musik i podcast

Må du bruge Coldplays musik i din podcast? Hvem skal du kontakte for at få lov? Hvordan må du bruge musikken? Og hvad er Koda og Gramex? Få svarene her. 

Det gælder om at holde tungen lige i munden, når man skal forstå reglerne for brug af musik i podcast. Der er nemlig potentielt en del forskellige rettighedshavere til et stykke musik – nogen har skrevet den, andre har måske indspillet den, men nogle helt andre kan have udgivet den. Og så videre.

Men den korte version er, at man skal betale for at bruge kendte sange i en podcast og også have et par aftaler på plads med rettighedshaverne.

Koda repræsenterer dem, som skriver og komponerer musik, og de er stort set uomgængelige, hvis du vil bruge musik i din podcast. Så er der pladeselskaberne, som står for indspilningerne og udgivelsen af specifik musik, og dem skal man ofte have fat på, men det koster for det meste ikke noget. Gramex repræsenterer dem, der indspiller og udgiver musikken inklusive pladeselskaberne; Gramex skal du have fat på, hvis du bruger en del forskellig musik i din podcast.

Denne Q&A er lavet på baggrund af et interview med Søren Brunsgaard, der i sin rolle som formand for Center for Podcasting samt en fortid hos DR Jura og Dansk Musikerforbund ved en masse om reglerne for brug af musik i podcast.

Du kan i øvrigt høre det pågældende interview, hvor alle reglerne gennemgås i Podcastmagasinet uge 49: 

 

Må man bruge bare en lille smule gratis?

Q: Må man bruge lidt af en kommerciel sang i sin podcast uden at betale nogen for det eller spørge nogen om lov?
A: Nej!

Q: Heller ikke bare et enkelt sekund?
A: Nej!

Q: Er det ligemeget, hvordan man bruger sangen? Altså, om det f.eks. er til en jingle, som underlæg til speak, eller hvis man ønsker at afspille hele eller dele af en sang i løbet af en podcast?
A: Ja!

Q: Hvem skal man så betale?
A: Koda.

Hvem er Koda?

Koda (forkortelse for Komponistrettigheder i Danmark) er en forening, der sikrer musikskaberes rettigheder og betaling, når deres værker bliver spillet offentligt. Det gør Koda ved at lave aftaler med medier, spillesteder, streaming-tjenester, etc.

Koda er en dansk forening, men varetager rettigheder for både danske og udenlandske rettighedshavere gennem et samarbejde med 75 udenlandske søsterorganisationer, der dækker musikbrug i det meste af verden. I 2014 havde Koda en omsætning på 826 mio. kr.

Kilde: Wikipedia

Q: Skal man betale andre end Koda?
A: Nej, ikke nødvendigvis, men man skal lave en aftale med dem, der har indspillet musikken og med dem, der har udgivet den. Det er ofte pladeselskabet, som administrerer begge disse rettigheder. I nogle tilfælde vil man også blive opkrævet betaling her, men da der her i modsætning til Koda er tale om individuelle aftaler, er det ofte lettere at snakke om tingene.

Q: Hvad så med sangskriveren og/eller komponisten?
A: I forhold til betalingen, er det netop det, Koda står for. Er der tale om en podcast med et kommercielt, politisk eller religiøst formål, skal man have fat på sangskriveren og/eller komponisten og have et ok.

Q: Hvad så med Gramex?
A: Dem skal man kontakte, hvis man laver en decideret musikpodcast, fordi man kan lave en aftale med Gramex om mere generelt brug af musik.

Hvem er Gramex?

Gramex er en medlemsorganisation, der forvalter rettighederne til offentlig fremførelse af indspillet musik på vegne af udøvende kunstnere og pladeselskaber.

Gramex indgår aftaler og indhenter betaling hos dem, der bruger indspillet musik offentligt – for eksempel i radio og tv. Pengene fordeler organisationen videre til de udøvende kunstnere – altså de musikere og sangere, der medvirker på indspilningerne – og til pladeselskaberne bag”.

Kilde: Wikipedia

Q: Men hvad så, hvis musikken er komponeret specifikt til podcasten?
A: Så skal man stadig betale Koda-penge. Et Koda-medlem kan ikke give lov til eksklusive aftaler uden om Koda.

Q: Ingen regler uden undtagelser: Hvilke muligheder findes der for at bruge musik uden at skulle lave aftaler med Koda og andre?
A: Der er to muligheder – 1) at man blot citerer musikken, altså afspiller lidt af en sang. Reglen kan tages i brug, hvis sangen sættes i en kontekst, og man ikke spiller mere af en sang, end det er nødvendigt for at illustrere en pointe. 2) at man anvender rettighedsfri musik. Det kan være royalty free-musik, som findes overalt på nettet i både gratis og betalte udgaver, eller det kan være musik, hvor sangskriveren har været død i mindst 70 år, og indspilningen af musikken er mere end 50 år gammel.

”Citatreglen er lidt af en gummiparagraf. Det er meget afhængigt af den konkrete situation, altså hvor intensivt du behandler et citat. Man skal citere i overensstemmelse med god citatskik, og så skal omfanget betinges af formålet, dvs. du må ikke tage mere, end du har brug for”.

– Søren Brunsgaard til Podcastmagasinet, uge 49, 2019.

Hvad gør man så?

Q: Hvordan indhenter man rettighederne?
A: Man tager fat i Koda og evt. pladeselskab, udøvere og/eller Gramex. Hos Koda er der i skrivende stund (10. januar 2020) en aftale om, at man må bruge op til 20 minutters musik for 126 kroner om måneden eller 189 kroner, hvis det er til en podcast med et kommercielt formål. Men her skal man være opmærksom på, at man inden for aftalens rammer kun må have 500 lytninger sammenlagt for alle episoder i løbet af en måned.

Q: Men det betyder jo de facto, at rigtig mange podcastere ikke kan bruge aftalen til noget, for der er jo en del, som sammenlagt har mere end 500 streams og downloads hver måned?
A: Ja, det gør det. De fleste er nødt til at lave en individuel aftale med Koda. Her skal man være forberedt på, at Koda kun vil indgå aftaler, hvor der skal betales penge for hver dag, en podcast ligger offentligt tilgængelig.

Q: Hvordan dokumenterer man over for Koda, hvor mange lytninger man har?
A: De fleste podcast hosts leverer pålidelig lytterstatistik, men kontakt Koda for at høre, hvad de konkret kræver i dit tilfælde.

Q: Hvad, hvis man går viralt med en podcast og får mange flere afspilninger, end man har ret til jf. en Koda-aftale?
A: Går man pludselig viralt med en podcast, så har man ifølge Koda en forpligtelse til at kontakte Koda og lave en ny aftale, der afspejler det reelle billede, men man bliver ikke straffet for den pludselige succes.

Q: Hvem skal kontakte Koda og de andre rettighedshavere – producenten eller udgiveren?
A: Det aftales i en kontrakt mellem parterne. Som udgangspunkt er det den part, som udgiver podcasten og dermed musikken.

 

Hvad får man ret til?

Q: Må man klippe i musikken?
A: Ja, det må man godt! Så længe, man gør det med respekt for værket.

Q: Må man sætte billeder til musikken og bruge det til at lave en promovideo til f.eks. sociale medier?
A: Nej, det kræver en anden slags aftale med Koda (og med rettighedshaveren til billederne…).

Q: Hvor meget musik må man bruge?
A: Det afhænger af de konkrete aftaler med rettighedshaverne.

Q: Betyder formålet med podcasten noget? F.eks. om podcasten skal bruges kommercielt i modsætning til at være en hobbyting?
A: Det gør det nok, men det kommer an på det konkrete tilfælde.

Læs mere på Kodas hjemmeside

Hold dig opdateret om podcasting

Følg vores podcast

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Kontekst & Lyd er et
podcastbureau med
speciale i at udvikle og 
producere podcasts til
virksomheder og organisationer.

Kontakt os

(+45) 6020 7080
kontakt@kontekstoglyd.dk

Adresse

Kontekst & Lyd
Gl. Kongevej 11, 4. sal
1610 København V

CVR-nr.: 38203649