I podcastserien ‘Innovatører’ møder lytterne de nominerede til den nationale innovationspris NYT SAMMEN BEDRE-prisen i 2019 og 2021.
Prisen uddeles af Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), som er et nationalt center, sat i verden for at forbedre den offentlige sektor gennem innovation.
Episoderne bruges aktivt som PR i nedtællingen frem mod prisuddelingen. Og samtidig fungerer podcasten som promovering af CO-PI’s position som et vigtigt organ for innovation i det offentlige.
Podcasten består først og fremmest af en monteret fortælling om hver nominerede kandidat, som fortæller om innovationen og hvilken forskel den gør.
For eksempel vinderen fra 2021 ’Bedre søvn uden medicin’ – et projekt fra Psykiatriens Hus i Aarhus, der tilbyder personer med en psykiatrisk diagnose et søvnforløb, hvor de tillærer sig kompetencer og viden inden for søvn.
Derudover er der produceret en teaser til serien, samt en reportage fra selve prisuddelingen.