Hvordan navigerer man som advokat i de komplekse hvidvaskregler og tackler de svære situationer, der kan opstå, når tavshedspligten møder pligten til at underrette?
Advokatsamfundet har udgivet podcasten “Frontlinjen mod hvidvask”, som over fem episoder går i dybden med advokaters rolle i kampen mod hvidvask og guider til, hvordan lovens forpligtelser skal håndteres i praksis.
Podcasten er bygget op over fem tematiserede episoder produceret som live-samtaler mellem en journalistisk vært og to af Advokatsamfundets eksperter
Kontekst & Lyd har stået for konceptudvikling, tilrettelæggelse, værtsskab, udgivelse og løbende sparring. Vært er Magnus Krabbe.