Sådan udgiver du din podcast på Facebook

Det er supernemt og samtidig en god idé at udgive din podcast på Facebook.

Dette blogindlæg er senest opdateret i november 2021.

I efteråret 2021 lancerede Facebook muligheden for at udgive podcasts direkte på deres platform.

Verdens største sociale medie har gennem mange år været brugt til at debattere og promovere podcasts, men det har ikke tidligere været muligt at afspille hele episoder på platformen.

Men det kan man nu, og det virker også med slukket skærm i lommen. Nemt og bekvemt.

At podcast nu kan høres direkte på Facebook, uden at lytterne skal dirigeres videre til Apple Podcasts eller andre podcast apps eller hjemmesider, indeholder nogle interessante muligheder.

Derfor skal du udgive på Facebook

Der er en række årsager til, det kan være en god idé at udkomme på Facebook:

1. Den mest åbenlyse årsag er, at lytterne allerede er på Facebook – du behøver ikke lokke dem derind.

2. Vejen til at konvertere folk til lyttere er kortere nu, hvor mellemleddet er fjernet. Mange opdager podcasts på Facebook, fordi det helt generelt er et godt sted at promovere indhold. Men når man nu ikke længere bliver dirigeret hen til landing page eller selv skal til at søge podcasten frem i en podcast app, så er vejen fra eksponering til at lytte meget kortere. 

3. Der er rigtig mange mennesker, der ofte lytter til podcasts – men der er flere, som ikke gør. For manges vedkommende, fordi de ikke har sat sig ind i, hvordan man lytter eller fået det gjort til en vane på lige fod med at tænde for radioen. Nu, hvor det bliver nemmere for nye målgrupper – fx ældre mennesker – vil flere af disse nok ryge med på podcastbølgen. Facebooks satsning på lyd kan godt blive den næste gamechanger for podcastingen.

4. Det er nemmere at engagere lytterne på Facebook end i almindelige podcast apps. På Facebook udkommer din podcast som et opslag, som man kan kommentere på. I dag er der mange, der kommenterer på podcasts, der udkommer på YouTube – mon ikke, det bliver det samme på Facebook – på godt og ondt.

5. Det bliver på grund af argumenterne i punkt 4 helt oplagt fremover at linke folk hen til din Facebook-side frem for din landing page, hvis du håber på, at lytterne vil kommentere på det, du taler om i din podcast.

6. Det er nemt! Når først du har oprettet din podcast på Facebook, kører det helt automatisk, ligesom når du udgiver podcasts i almindelige podcast apps.

Sådan gør du

Det er meget simpelt at tilføje din podcast til Facebook.

  1. Du skal (fortsat) have et RSS-feed. Du udgiver ikke din podcast på Facebook, du udgiver via en podcast host og distribuerer den så på Facebook. Nøjagtig ligesom med Apple, Spotify, Google og alle andre podcast apps. Læs her for hvordan en podcast udgives.
  2. Du skal have en Facebook-side. Du kan ikke udgive på din personlige side.

Når du har et RSS-feed og en Facebook-side, logger du ind på Facebook og vælger Administration af siden, hvor det nu er muligt at vælge ’podcast’ fra emnelisten. Indsæt dit RSS-feed og vupti, kort efter er din podcast på Facebook.
Herefter udkommer nye episoder automatisk. Og dine lyttere kan lytte til det hele – også med slukket skærm i lommen. Nemt og bekvemt.

Hold dig opdateret om podcasting

Følg vores podcast

Læs vores blog

Kontekst & Lyd er et
podcastbureau med
speciale i at udvikle og 
producere podcasts til
virksomheder og organisationer.

Kontakt os

(+45) 6020 7080
kontakt@kontekstoglyd.dk

Adresse

Kontekst & Lyd
Gl. Kongevej 11, 3. sal
1610 København V

CVR-nr.: 38203649