Podcastmagasinet

Podcastmagasinet er et mediemagasin om alt inden for podcasting.
Vi giver dig de vigtigste nyheder og går i dybden med baggrund og analyser på de største podcasthistorier fra ind- og udland.

  

Episoder

Uge 40:  Karen Straarup om konceptudvikling

Uge 40: Karen Straarup om konceptudvikling

Hvad kræver det at udvikle et godt podcastkoncept? – og hvordan griber man opgaven an?
Det taler vi med selvstændig konceptudvikler Karen Straarup om.

Uge 23: Morten Resen – sådan laver man podcast til børn

Uge 23: Morten Resen – sådan laver man podcast til børn

Hvordan laver man podcasts til børn? Hvad gider de at høre på? Og hvor skal man lægge snittet, når man både taler til børn på 6 og på 12?
Det taler vi med Morten Resen om, der er manden bag GoLittlePLAY, der ligesom blandt andet Talk Town Kids, Podimo og nu også snart DR, satser stort på indhold for de mindste.

Uge 11: Her er podcast-pengene!

Uge 11: Her er podcast-pengene!

Ny rapport viser, hvordan der tjenes penge på podcasting i Danmark, og vi dykker sammen med forskerne bag rapporten ned i konklusionerne.
Desuden undersøger vi, hvor udbredt podcast er i undervisningen og hvilke podcasts, danske skoleelever producerer.

Uge 44: Det bedste fra AudioDays

Uge 44: Det bedste fra AudioDays

Podcastmagasinet har været på Audiodays. Hør bl.a. chefredaktør på Radio4, Anne-Marie Dohm, fortælle om radioens podcaststrategi og forsvar for de nuværende lyttertal, der ligger langt under, hvad Radio24syv præsterede inden kanalens lukning. Find også ud af hvad dragemodellen går ud på – og hvordan et af verdens største podcastbureauer arbejder med branded podcasts.

Uge 35: Er musik i podcasts i fare?

Uge 35: Er musik i podcasts i fare?

Danske podcasts bliver beordret nedtaget af store, amerikanske pladeselskaber.
Heartbeats, Radio Loud og radio/podcast-tjenesten The Lake er alle berørte, fordi de har brugt licens-musik i deres produktioner.
Hvad er det egentlig, der foregår? Hvilke podcast bliver beordret nedtaget – og hvorfor? Og må man virkelig ikke bruge licensmusik i podcasts under nogen omstændigheder?

Uge 20: Paneldebat – Apple og Spotify lancerer betalingsløsninger

Uge 20: Paneldebat – Apple og Spotify lancerer betalingsløsninger

Snart kan du lægge dine podcasts bag en betalingsmur! Både Apple og Spotify har nu lanceret en betalingsordning, der vil give podcastere muligheden for at oprette abonnementsløsninger og lægge hele eller dele af deres podcastfeed bag en betalingsmur. Vi har inviteret et par kyndige podcasteksperter i studiet til en længere snak om perspektiverne i optrapningen af den store platformskrig på podcastmarkedet.

Uge 14: Forsker kortlægger dansk podcasting

Uge 14: Forsker kortlægger dansk podcasting

Hvor mange uafhængige danske podcasts findes der? Og i hvilke podcastkategorier er de listet? Få svaret i denne episode, hvor Magnus Krabbe har talt med podcastforsker Freja Sørine Adler Berg, der har dykket grundigt ned i dansk podcastproduktion.

Uge 7: Derfor er Genstart ikke DK’s største podcast

Uge 7: Derfor er Genstart ikke DK’s største podcast

Hvorfor er det kun en halv sandhed, at Genstart er Danmarks største podcast? Vi har analyseret lidt på tallene fra Podcast Index og fundet frem til nogle overraskende konklusioner. Samtidig dykker vi ned i, hvordan man skruer en fed podcast om musik sammen.

Uge 3 EKSTRA: Medieudviklingen 2020 med DR Medieforskning

Uge 3 EKSTRA: Medieudviklingen 2020 med DR Medieforskning

Det private massemedie!
Sådan kalder DR podcastmediet i den årlige rapport ’Medieudviklingen 2020’, hvor public service mastodonten tager temperaturen på tendenserne i danskernes brug af elektroniske medier.
Rapporten er udkommet i dag, og i den anledning har Podcastmagasinet traditionen tro taget en snak med DR Medieforskning om udviklingen på podcastmarkedet.

Uge 3: Et kig i krystalkuglen med podcastekspert Steve Pratt

Uge 3: Et kig i krystalkuglen med podcastekspert Steve Pratt

Bliver 2021 endnu et år, hvor podcasting bare buldrer derudaf?
Vi taler med Steve Pratt, der er Co-founder i det canadiske podcastbureau, Pacific Content, og hører hans bud på, hvad der kommer at ske på det kæmpestore amerikanske podcastmarked i det nye år.

Og så forsøger vi at samle op på den stribe af skandaler, som New York Times’ podcastafdeling er løbet ind i de seneste par måneder.

Uge 49: Reportage fra Podcastprisen

Uge 49: Reportage fra Podcastprisen

Årets Podcastpriser er blevet uddelt, og du kan i denne episode af Podcastmagasinet komme med til eventet, der løb af stablen i Absalon Kirke på Vesterbro d. 29. november.

Vi har interviewet vinderen af prisen for årets samarbejde og tager desuden pulsen på dansk podcasting i 2020 sammen med Center for podcasting.

Uge 40: Techgiganterne kæmper om podcastmarkedet

Uge 40: Techgiganterne kæmper om podcastmarkedet

Den digitale gigant, Amazon, kastede sig for nylig ind i kampen om det voksende podcastmarked.

Men hvorfor er det egentlig, at Amazon sammen med Spotify og Google i de senere år har oprustet på podcastfronten og budt Apple op til dans? Og hvilken betydning får det for podcast som format, at fire af verdens største digitale virksomheder hiver og trækker i lytterne?

Uge 35: Podcast i det kommende medieforlig

Uge 35: Podcast i det kommende medieforlig

Trods lovning om det modsatte, blev støttemulighederne for podcasts ikke forbedret med medieforliget i 2018, men hvad kan vi forvente, når politikerne endnu engang skal til forhandlingsbordet?

Uge 30: Hvorfor sponsorerer Zetland podcasts?

Uge 30: Hvorfor sponsorerer Zetland podcasts?

Onlinemediet Zetland har i 2020 indgået nye samarbejder med sportspodcasts som Mediano og cykelpodcasten Veloropa. Aftalerne kommer i forlængelse af sponsoraftaler med flere uafhængige podcastere – og er er en del af den markedsføringsstrategi, som mediet har fulgt i de seneste par år.

Special: Indsamlingsnævnet vil ændre donationsregler

Special: Indsamlingsnævnet vil ændre donationsregler

Dette er en særudsendelse, hvor vi følger op på sagen om, at Indsamlingsloven har fået en del podcastere til at stoppe med at bede om donationer fra lytterne. Nu siger formanden for Indsamlingsnævnet til Podcastmagasinet, at reglerne er utidssvarende og bør ændres, så podcastere igen kan modtage økonomisk støtte fra lytterne uden at skulle have en indsamlingsgodkendelse.

Uge 26: Podcastere dropper donationer  //  Derfor lytter vi til podcasts

Uge 26: Podcastere dropper donationer  //  Derfor lytter vi til podcasts

Alle podcastere, der modtager donationer fra deres lyttere, skal have tilladelse til at samle penge ind. Det har Indsamlingsnævnet besluttet.

Hvad betyder det for donationsplatformen 10er.dk og for de mange hobbypodcastere, at man pludselig skal have 1100 kroner op af lommen til en ansøgning og afsætte tid til bureaukrati for at få lov til at bede om støtte fra lytterne?

Det snakker vi med manden bag 10er.dk, Mikkel Malmberg, om.

Uge 4: Nye tal fra DRs medierapport 2019 // Le Gammeltoft om Heartbeats

Uge 4: Nye tal fra DRs medierapport 2019 // Le Gammeltoft om Heartbeats

I dag udkommer DR’s årlige rapport ’Medieudviklingen 2019’ – vi har i den forbindelse taget en snak med forskerne bag rapporten om udviklingen på podcastmarkedet, og hvad vi kan forvente os af 2020. Og så kan du også møde Le Gammeltoft, som giver et indblik i forretningen Heartbeats.

Uge 49: Sådan må du bruge musik i podcasts // Fokus på lydmontager

Uge 49: Sådan må du bruge musik i podcasts // Fokus på lydmontager

Hvordan er det nu lige med musikrettigheder og podcasts? Få svar på alle tænkelige spørgsmål om brug af musik i podcasts.

Du kan også glæde dig til at blive klogere på, hvordan man skruer en god lydfortælling sammen. Forhenværende chefproducer på Radio24syv, Kim G. Hansen, giver et indblik i arbejdet med lydmontager.

Uge 41: Q&A med Podimo

Uge 41: Q&A med Podimo

Hvordan vil Podimo knække nødden og forbedre discover-funktionen for podcasts? Vil de købe podcastproduktioner eksternt? Og hvornår går de i luften med Casper Christensens podcast? Få svar på det og meget mere i denne episode af Podcastmagasinet, når Podimos CPO, Sverre Dueholm, kommer i studiet. Hør også, hvilken podcast Sverre anbefaler fra Podimos eget eksklusive podcastkatalog.

Uge 36: Takeaways fra Podcast Movement // Søren Brunsgaard fra CfP anbefaler

Uge 36: Takeaways fra Podcast Movement // Søren Brunsgaard fra CfP anbefaler

Kom med en tur over Atlanten og hør om de seneste tendenser fra verdens største podcastbegivenhed ”Podcast Movement”.
Podcastanbefalingen kommer denne gang fra Søren Brunsgaard, der er formand i Center for Podcasting. Han fortæller om foreningens arbejde, og anbefaler samtidig en amerikansk satirisk podcast, der morer sig på hele true-crime genrens bekostning.

Uge 31: Kurt Strand anbefaler // Et indblik i det kinesiske podcastmarked

Uge 31: Kurt Strand anbefaler // Et indblik i det kinesiske podcastmarked

Kurt Strand giver en skarp podcastanbefaling. Men det bliver også tid til en snak om podcastmediet og hans egne erfaringer som podcaster.
Du får også et indblik i det kinesiske podcastmarked. Vi har talt med en af de førende podcastere i Kina om et milliardstort podcastmarked, der efter sigende stadig er på børnehavestadiet.

Uge 25: Podcastprisen 2019 // Nyt samarbejde: Bauer + Mørkeland

Uge 25: Podcastprisen 2019 // Nyt samarbejde: Bauer + Mørkeland

Danmarks første dedikerede podcastpris er blevet uddelt. Men hvem vandt og hvorfor? Bauer Media skal sælge annoncering i podcasten Mørkeland. Og så får du også en podcastanbefaling fra Radio24Syvs digitale udvikler Søren Hugger Møller, hvor vi bl.a. også kommer ind på den mulige lukning af 24syv.

Uge 17: DR sidestiller podcast med radio // Iben Maria Zeuthen anbefaler

Uge 17: DR sidestiller podcast med radio // Iben Maria Zeuthen anbefaler

Podcastmagasinet har taget en snak med DR’s radiochef Gustav Lützhøft, der fortæller, at mediemastodonten har store planer for podcastområdet. Iben Maria Zeuthen slutter episoden af med en højaktuel og spændingsmættet podcastanbefaling – og også et par ord om den kontroversielle dokumentar ‘Hele Danmarks Ghita’.

Uge 14: Skal vi til at betale for podcasts? // Karen Straarup om jobbet hos DR

Uge 14: Skal vi til at betale for podcasts? // Karen Straarup om jobbet hos DR

Er podcasts på vej væk fra at være et gratis medie? Vi tager snakken med Søren Hugger Møller fra Radio 24syv ovenpå nyheden om, at public service organet BBC blokerer Google fra at vise deres podcasts.

Vi slutter magasinet af i godt selskab med Karen Straarup, som fortæller om jobbet som podcastredaktør hos DR. Hun giver også en skarp podcastanbefaling.

Uge 4: Ny rapport: Podcastlytning i DK stiger // Rikke Collin anbefaler

Uge 4: Ny rapport: Podcastlytning i DK stiger // Rikke Collin anbefaler

DR’s rapport ‘Medieudviklingen 2018’ er udkommet, og igen i år er der fokus på podcastlytning. Derfor har vi inviteret medieforskere fra DR, Rasmus Kidde og Peter Niegel, ind til nørdet snak om podcastlytning, lyttevaner, mediets fremtid og nye teknologier. Til sidst slutter vi af med en podcastanbefaling fra podcaster Rikke Collin.

Uge 49: Hvordan finansierer vi podcast? // Storytel søger podcastere

Uge 49: Hvordan finansierer vi podcast? // Storytel søger podcastere

I denne udgave af Podcastmagasinet taler vi med Susanna Sommer om finansiering af podcasts. Vi hører også Storytel om deres nye podcastvision – de søger nemlig podcasttalenter, der skal udvikle spændende og eksklusivt indhold! Men du skal også lige høre om Buzzsprouts nye opdateringer, som for alvor gør dem til en af markedets bedste podcasthosts.

Uge 44: Buzzfeed lukker for lyd // Spotify skruer op

Uge 44: Buzzfeed lukker for lyd // Spotify skruer op

I denne udgave af Podcastmagasinet taler vi om Buzzfeeds lukning af deres podcastredaktion, Spotifys nye podcastportal og Apples indekseringer – til sidst slutter vi af med en lækker podcastanbefaling fra vores egen Mads Christian Heede.

Hold dig opdateret om podcasting

Læs vores blog

Hvad skal din podcast hedde?

Titlen på en podcast skal helst give folk lyst til at høre den og som minimum ikke skræmme nogen væk. Det kan være uhyggeligt svært at finde den rette podcast-titel, men her er et par tips til en frugtbar brainstorm.

Her skal du udgive din podcast

Hvordan sørger du for at udgive din podcast i alle relevante podcast apps med så få klik som muligt? Få svarene i dette blogindlæg.

Sådan får du din podcast i Googles podcastunivers

Hvordan får du vist din podcast i Google Podcasts og Google Search – altså Googles podcast app og deres søgeresultater? Det er nemt nok – læs her, hvordan.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Kontekst & Lyd er et
podcastbureau med
speciale i at udvikle og 
producere podcasts til
virksomheder og organisationer.

Kontakt os

(+45) 6020 7080
kontakt@kontekstoglyd.dk

Adresse

Kontekst & Lyd
Gl. Kongevej 11, 3. sal
1610 København V

CVR-nr.: 38203649