Uge 25:
Podcastprisen 2019 // Nyt samarbejde: Bauer + Mørkeland
Podcastmagasinet uge 25, 2019
Danmarks første dedikerede podcastpris er blevet uddelt. Men hvem vandt og hvorfor? Få svaret i denne episode.
Bauer Media skal sælge annoncering i podcasten Mørkeland, og flere lignende aftaler er på vej. Podcastmagasinet har talt med COO i Bauer Media, Tobias Nielsen.
Og så får du en podcastanbefaling fra Radio24Syvs digitale udvikler, Søren Hugger Møller. Han fortæller også om, hvordan kanalen startede med at arbejde med podcasts for 8 år siden og om livet på en arbejdsplads, som måske slet ikke eksisterer om ganske få måneder.
Vært: Magnus Krabbe, partner & podcaster hos Kontekst & Lyd
Gæster:
Tobias Nielsen, COO hos Bauer Media
Søren Hugger Møller, digital udvikler på Radio24Syv
Links:
- Apple: Lancering af ny podcast app
- Podnews: Apples nye kategorier
- DR: DR’s nye lydunivers
- Podcast Index: Se liste over Danmarks mest populære podcasts
- Podcast Festival: Læs mere om Podcastprisen 2019
- Bauer Media: Læs pressemeddelelse om Bauer Medias nye samarbejde med Mørkeland
- Søren Hugger Møller: Abonnér på nyhedsbrevet Podcasts & Podcasting
Andre episoder
Uge 40: Techgiganterne kæmper om podcastmarkedet
Den digitale gigant, Amazon, kastede sig for nylig ind i kampen om det voksende podcastmarked.
Men hvorfor er det egentlig, at Amazon sammen med Spotify og Google i de senere år har oprustet på podcastfronten og budt Apple op til dans? Og hvilken betydning får det for podcast som format, at fire af verdens største digitale virksomheder hiver og trækker i lytterne?
Uge 35: Podcast i det kommende medieforlig
Trods lovning om det modsatte, blev støttemulighederne for podcasts ikke forbedret med medieforliget i 2018, men hvad kan vi forvente, når politikerne endnu engang skal til forhandlingsbordet?
Uge 30: Hvorfor sponsorerer Zetland podcasts?
Onlinemediet Zetland har i 2020 indgået nye samarbejder med sportspodcasts som Mediano og cykelpodcasten Veloropa. Aftalerne kommer i forlængelse af sponsoraftaler med flere uafhængige podcastere – og er er en del af den markedsføringsstrategi, som mediet har fulgt i de seneste par år.
Special: Indsamlingsnævnet vil ændre donationsregler
Dette er en særudsendelse, hvor vi følger op på sagen om, at Indsamlingsloven har fået en del podcastere til at stoppe med at bede om donationer fra lytterne. Nu siger formanden for Indsamlingsnævnet til Podcastmagasinet, at reglerne er utidssvarende og bør ændres, så podcastere igen kan modtage økonomisk støtte fra lytterne uden at skulle have en indsamlingsgodkendelse.
Uge 26: Podcastere dropper donationer // Derfor lytter vi til podcasts
Alle podcastere, der modtager donationer fra deres lyttere, skal have tilladelse til at samle penge ind. Det har Indsamlingsnævnet besluttet.
Hvad betyder det for donationsplatformen 10er.dk og for de mange hobbypodcastere, at man pludselig skal have 1100 kroner op af lommen til en ansøgning og afsætte tid til bureaukrati for at få lov til at bede om støtte fra lytterne?
Det snakker vi med manden bag 10er.dk, Mikkel Malmberg, om.
Uge 12: Podcastnyt i en krisetid // Sådan optager du podcast på hjemmekontoret
Denne udgave af Podcastmagasinet handler om, hvordan du laver god lyd fra hjemmekontoret. Derudover kommer vi omkring de vigtigste nyheder fra podcastverdenen i en tid, hvor flere medier skruer op for brugen af podcast i deres dækning af corona-situationen.
Kontekst & Lyd er et
podcastbureau med
speciale i at udvikle og
producere podcasts til
virksomheder og organisationer.
Adresse
Kontekst & Lyd
Gl. Kongevej 11, 4. sal
1610 København V
CVR-nr.: 38203649