Nyheder og blogindlæg er essentielle i online markedsføring

Nyt indhold på virksomhedens hjemmeside sikrer troværdighed, gode google rankings og masser af trafik til jeres online platforme.

Mange firmaer og organisationer opdaterer sjældent eller aldrig deres hjemmeside eller sociale medier med nyheder, blogindlæg eller andet nyt indhold. Det bør de lave om på – for nyt, unikt indhold er  alfa-omega indenfor online markedsføring.

Ethvert firma og enhver organisation kan af flere grunde lukrere kraftigt på at holde sin hjemmeside opdateret med nyt og godt indhold:

 

  1. Det skaber opmærksomhed
  2. Det skaber tillid til brandet
  3. Det skaber bedre søgemaskineresultater
  4. Det er en billig form for markedsføring

Opmærksomhed fåes for eksempel ved at linke til nye blogindlæg fra Facebook. Er overskriften spændende nok, klikker folk via linket sig ind på hjemmesiden og læser mere. Er indholdet rigtig godt, deler læseren det med sit eget netværk, og på den måde spredes blogindlægget – uden ekstra beregning.

Læs også: Sådan laver du godt indhold til din hjemmeside

Et blogindlæg kan handle om specifik viden om et emne, tendenser eller være meningsbåret, og hvis man som firma gennem sine indlæg demonstrerer viden på området, skaber det tillid hos læseren, der vil vende tilbage og læse mere og blive opdateret. Det er god branding!

En aktiv blogsektion er afgørende for at ende blandt de øverste resultater på søgemaskinerne. Google belønner dynamiske hjemmesider, der emmer af at være støvsuget for døde links og rustne tekster uden relevans for besøgende. Bliv klogere på, hvordan gode content marketing-tekster skaber resultater hos søgemaskinerne.

“Blogindlægget genererer trafik til en hjemmeside i mange år frem”

Billig markedsføring

Nyheder og blogindlæg er billige at producere – meget billigere end store annoncekampagner.

Desuden kan især blogindlægget generere trafik til en hjemmeside i mange år, så længe emnet har en relevans for nogen.

Derfor er det gode formater, når det handler om at vise kunder eller medlemmer sin tilstedeværelse online.

Der er nyheder over alt – også om jeres foretagende. Blogindlæg behøver ikke at have en nyhedskrog, men kan i stedet omhandle branchetendenser, være et partsindlæg i en faglig debat eller andet.