Brickshare

Brickshare

Podcasts, PR og blogs for nyskabende crowdfunding-platform.

Brickshare er en crowdfunding-platform, der giver helt almindelige danskere uden millioner på kistebunden adgang til at investere i det lukrative boligmarked. Med Brickshare kan man investere helt ned til 1000 kroner i et givent ejendomsprojekt og få del i både afkast og værdistigning på ejendommen.

Med et nyt koncept og en målgruppe, som ikke nødvendigvis er investeringseksperter, kræver det skarp og målrettet kommunikation i øjenhøjde. Vi arbejder derfor tæt sammen med Brickshare omkring både strategi og eksekvering i kommunikationen af deres nyskabende produkt.

Vi er glade for en proaktiv samarbejdspartner, der kan løfte så forskelligartede kommunikationsopgaver for os. Podcast-delen er interessant, fordi det kræver meget få interne ressourcer at skabe nærværende og relevant indhold i et medie, som uden tvivl er i vækst.”

Junaid Ahmad

CEO, Brickshare

PR: Omtale er guld

Udbredelsen af kendskabet til produktet er naturligvis enormt vigtigt for en iværksættervirksomhed. Derfor hjælper vi Brickshare med at finde de interessante vinkler i konceptet og formidle dem til relevante medier.

Vores PR-samarbejde har blandt andet udmøntet sig i omtale af Brickshare i Børsen med artiklen ”Iværksættere vil gøre investering i ejendomme til allemandseje”

 

Viden på bloggen

Vi skriver blogindlæg om både virksomheden, nye projekter, investeringsmarkedet og en masse andet til Brickshare.dk. Bloggen skal især hjælpe med at forklare konceptet til interesserede investorer.

 

Kom tæt på med podcast

I Brickshare Podcast kan du møde folkene bag Brickshare og lære mere om baggrunden for konceptet. Podcasten kommer i fremtiden også til at handle om investering og forklaring af forskellige fremtidige projekter.

Lyt til podcasten her:

Foto: Brickshare

Hør mere om samarbejdet

Vil du høre mere om forløbet, så kontakt os endelig:

60207080

kontakt@kontekstoglyd.dk