Altan.dk

Altan.dk

– Følg opbygningen af en iværksætterskole i Nicaragua

Podcastserien ‘Iværksætterskolen i Nicaragua’ følger Altan.dk´s CSR-projekt med at opbygge og drive en iværksætterskole i det fattige mellemamerikanske land. Podcasten følger projektet fra de første spadestik på det nøgne stykke jord bliver taget, til den færdige skole er klar til at byde de første lokale elever velkommen.

Podcast skal skabe interesse

Podcastserien ”Iværksætterskolen i Nicaragua” skal sætte fokus på projektets løbende udvikling og skabe og fastholde interessen fra potentielle samarbejdspartnere, frivillige og bidragsydere i Danmark.

Podcasten udkommer en gang om måneden med seneste nyt fra Nicaragua og en ny gæst, der fortæller nærmere om landet, området og projektet. Første afsnit udkom i februar 2017.

Kontekst & Lyd har stået for koncept, manuskript, optagelse, redigering og distribution af podcastserien.

 

Det er vigtigt for projektet, at folk i Danmark løbende kan følge med i, hvordan det hele skrider fremad. Samtidig er der mange spændende perspektiver i projektet, som er velegnet til at formidle i en podcast, hvor vi har lidt længere tid til at gå i detaljer.

Glenn Mott

Projektleder i Nicaragua og CSR-manager i Altan.dk, Altan.dk

Altaner og udviklingsarbejde

Altan.dk er Danmarks største altanfirma. Firmaet bruger hvert år flere millioner kroner på udviklingsprojekter i ulande, og firmaets medarbejdere har deltaget aktivt i en række projekter i blandt andet Tanzania, Zambia, DR Congo og nu Nicaragua.

Følg podcasten

Du kan abonnere på podcasten i iTunes eller din foretrukne podcast-app:

  • Søg efter: Iværksætterskolen i Nicaragua

Hør mere om samarbejdet

Vil du høre mere om, hvordan podcasting kan anvendes som et marketing-redskab, så kontakt os endelig:

60207080