Derfor skal I satse på content marketing

Flere og flere firmaer satser på content marketing – og med god grund! God content marketing kan tiltrække opmærksomhed til dit brand og på sigt øge dit salg.

Content marketing er et begreb, som du ikke kan komme udenom, hvis du arbejder med markedsføring. Med de sociale mediers indtog og forbrugernes hyppigere brug af søgemaskiner, så er det vigtigt at brande sig med content marketing.

Content marketing tiltrækker og fastholder modtagerens opmærksomhed, og over tid kan godt indhold konvertere potentielle kunderelationer til reelle salg.

Er du i tvivl om, hvad content marketing er, så læs denne artikel.

“Folk vil have godt indhold til at hjælpe dem med at træffe den rigtige beslutning, men de kan ikke lide at få smidt reklamer i hovedet.”

Derfor gør content marketing en forskel
… for forbrugerne:

Nutidens forbrugere bliver bombarderet som aldrig før med reklamer, beskeder og underholdning – ikke mindst på de sociale medier. Det betyder også, at mere klassiske markedsføringskanaler taber terræn, og at man som virksomhed må skille sig ud for at ramme sine målgrupper.

Content marketing er skræddersyet indhold til lige netop jeres målgruppes behov og interesser. Det er en måde at brande sig på uden at skilte for meget med, at det er direkte reklame eller salg.

De fleste forbrugere undersøger priser og produkter online, før de vælger at købe. Folk vil have godt indhold til at hjælpe dem med at træffe den rigtige beslutning, men de kan ikke lide at få smidt reklamer i hovedet.

En undersøgelse viser, at 80% af os forbrugere ønsker at få information omkring et muligt køb fra artikler i stedet for reklamer (kilde: Roper Survey of business decision). I samme undersøgelse sagde 70%, at godt indhold giver større tilknytning og tillid til et firma.

 

… for søgemaskiner:

Som nævnt, så researcher forbrugerne ofte via søgemaskiner, når de skal købe nyt. Derfor kan den bedste måde at ramme kunderne på være at fange dem på Google (eller andre søgemaskiner).

Google ændrer ofte deres søgealgoritmer. Altså de matematiske formler, som afgør, hvilke hjemmesider som klarer sig bedst på specifikke søgeord. Det gør de for hele tiden at forbedre brugernes oplevelse.

I bund og grund ønsker Google at belønne de hjemmesider, som giver Google-brugerne svar på deres spørgsmål og tilfredsstiller deres søgen efter godt indhold. De seneste år har Google specielt skruet på de knapper, som belønner hjemmesider med godt, unikt indhold – og omvendt straffer de hjemmesider, hvor brugerne ikke får svar eller hurtigt forlader siden igen.

Det betyder konkret, at det kan betale sig at have godt og nyt indhold på sin hjemmeside. Blogs og artikler, der hjælper forbrugerne, gør dem klogere og svarer på deres spørgsmål.

Hvis man løbende uploader nyt indhold, så belønner Google det med højere placeringer. Og dermed vil du i sidste ende få flere besøgende på hjemmesiden.

 

… for din virksomhed

Som du nok allerede har læst dig frem til, så giver content marketing din potentielle kundegruppe ”noget ekstra”. Og det er godt nyt for din virksomhed.

Der er en grund til, at 78% af de danske virksomheder, som deltog i undersøgelsen Content Marketing i Danmark 2017, svarede at de vil skrue op for produktionen af content i år i forhold til sidste år.

Content marketing virker, fordi det giver:

  • Brandingværdi. I brander jer som eksperter på jeres felt.
  • Tillid til jeres virksomhed.
  • Følgere som vender tilbage og vil have mere godt indhold fra jer. Brug succesen til at få flere følgere til jeres nyhedsbrev og SoMe-kanaler.
  • Mere trafik til hjemmesiden (og længere besøgstider).
  • Mere trafik og interaktion på de sociale medier.
  • Bedre placeringer i Google.
  • Mere salg. I sidste ende skaber content marketing flere kunder i biksen.

Interesseret i at høre mere?

Kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder for at styrke kommunikationen til dine kunder.

Tlf. 6020 7080
kontakt@kontekstoglyd.dk