Dæk konferencen med podcasts

Podcasts er et oplagt kommunikationsmiddel at bruge til at dække større events og konferencer.

Kender du det med, at du har været på en inspirerende konference, men når du vender tilbage til hverdagen, så får du aldrig fulgt op på dine guldnoter?

Ved at dække konferencen med en serie af podcasts sørger I for, at de vigtigste pointer fra dagen bliver siddende hos deltagerne. De kan efterfølgende lytte til serien, når det passer dem fra deres podcast apps.

Læs også: 8 gode grunde til at bruge podcasts i jeres kommunikation 

Samtidig vil I kunne nå en meget større målgruppe end blot deltagerne – for pludselig har I flere stykker content, som I kan bruge til at ramme nye målgrupper og brande jer og jeres konferencer.

Giv deltagerne mulighed for at genhøre de vigtigste pointer

Hvert efterår mødes fagfolk indenfor mødeindustrien til Mødeindustriens Dag – en dag hvor folk fra først og fremmest hotel- og konferenceverdenen kan blive inspireret om de nyeste tiltag i branchen.

I 2017 valgte man, at konferencen skulle udgives som podcast. Hans Ravnkjær Larsen er en af bagmændene bag Mødeindustriens Dag og begrunder beslutningen om at bruge podcasts:


”Som deltager er det svært at nå det hele på en dag med utallige oplæg og workshops med kloge branchefolk – derfor ville vi gerne give deltagerne mulighed for at høre eller genhøre noget fra konferencen”

Det kom der fem podcast-episoder ud af: tre optagelser fra workshops, en introduktion til dagen og en afsluttende opsamling med deltagernes erfaringer fra dagen. Nedenfor kan du høre en teaser og ellers hør podcastene i fuld længde her.

Konference om misbrug kan følges af folk fra hele landet

Udover at give deltagerne ”noget ekstra”, så åbner podcastmediet op for, at I kan nå målgrupper, som enten ikke kan deltage, eller som måske aldrig har hørt om jeres konference. I får nemlig serveret flere stykker indhold, som kan bruges til at kommunikere ud til omverdenen.


”Vi havde et ønske om at gøre de gode snakke og den brugbare viden fra konferencen let tilgængelig for enhver, der søger inspiration til samtalen med de unge mennesker”

 

Helsingør Kommune valgte at dække konferencen ’Gode samtaler med unge’ ved hjælp af en serie af podcasts. På den måde ville kunne de dele de gode råd og den viden, som kom i spil med alle, der arbejder med unge, der har det svært.

Hør podcastene og læs mere om konferencen.

Skal vi uddybe? Så kontakt os endelig for en uforpligtende snak!